Protac SenSit/Neurologi

Vi har en ung mand med cerebral parese her på bostedet. Han er udviklingshæmmet og vurderes til at være kognitivt udviklet som 3 – 6 mdr. gammel. Han er kørestolsbruger og transporteres passivt omkring i kørestol. Han har perioder med selvskadende adfærd og perioder med mange spasmer. Han bliver meget nemt utryg og reagerer med selvskadende adfærd og høje lyde. Han har gennemgået en sanseintegrationsundersøgelse, der viser, at han efterspørger stimuli på alle nærsanser, men primært proprioceptivt og vestibulært. I træningen kan utrygheden og den selvskadende adfærd dæmpes ved at give ham masser af proprioceptive stimuli. Det gør jeg ved at bevæge ham igennem passivt i de typiske tonus dæmpende mønstre. Dvs. rolige rytmiske bevægelser i hoftefleksioner og rotationer over columna. Desuden giver jeg dybe kropstryk på ekstremiteterne og vibrationer på brystkassen. Med mine hænder kan jeg holde ham afslappet og veltilpas i terapien. Denne følelse ville jeg rigtig gerne kunne give ham med sig hjem. Det er lykkedes med Protac SenSit® kuglestolen og med Protac Kugledynen® Combi. Dynen har han fået bevilliget, fordi det giver ham ro til natten og gør, at han er mere udhvilet, når han vågner. Tidligere kunne han godt ”holde fest” om natten - og rokke fra side til side med høj råben. En adfærd vi her på stedet tolkede som indre uro og vestibulær og proprioceptiv selvstimulation (”blinde-rokken”) Protac SenSit® stolen har han selv købt, og den giver ham tilstrækkelig ro til at han kan opholde sig i fællesrum sammen med sine medbeboere uden at blive urolig og selvskadende som tidligere. Han bruger den desuden til at geare ned efter træning.
Tryk på enter for at søge