Kugledynen Combi/Demens

Manden har tidligere især været udadreagerende om morgenen, og der skulle to hjælpere til at vaske ham og én til at holde ham i hænderne. Han fik tidligere beroligende medicin inden morgenpleje. Om natten stod manden ofte ud ad sengen og havde svært ved at finde ro igen. Om dagen var han også meget urolig og havde svært ved at finde ro i nuet. Manden prøver Protac Kugledynen® Combi - den introduceres i roligt tempo. De første to dage i kørestolen, hvor han får den over benene. Manden tager selv dynen af, når han synes, det er nok. Dernæst bruges dynen til middagssøvnen, først over benene, og senere lægges dynen helt over ham. Det går rigtig godt, og manden begynder nu at bruge den om natten også. Han sover mere roligt og vågner kun en enkelt gang i stedet for 5-10 gange. Han er nu helt rolig om morgenen til morgenpleje. Der er nu kun 2 plejere til morgenpleje og manden behøver ikke længere beroligende medicin, inden han står op.
Tryk på enter for at søge