Protac SenSit®

Sansestimulerende kuglestol til børn og voksne med motorisk og psykisk uro

Sansestimulerende kuglestol

Protac SenSit® er en sansestimulerende kuglestol, som giver en god omsluttende fornemmelse af hele kroppen. Kuglerne i stolen og de fire vinger stimulerer muskel-led-sansen og berøringssansen gennem dybe og dynamiske tryk, og giver dermed en bedre kropsfornemmelse. Nakkepuden er af granulat for optimal nakkestøtte. Kuglestolen kan anvendes som en tryg base i institutioner, undervisningslokaler, sanserum, plejecentre, psykiatriske og somatiske sygehuse.  

Protac SenSit® afhjælper psykisk og motorisk uro og skærper koncentrationen. Kuglestolen er velegnet til både børn og voksne og gavner personer med ADHD, autisme, psykiatriske lidelser, demens, hjerneskade, spasticitet og udviklingsforstyrrelse.  
 
Kuglestolens formbare indhold af sansestimulerende kugler i sæde, ryg og vinger giver en bekvem sidde- og hvilestilling og kan være et godt alternativ til kørestolsbrugeres siddestilling i løbet af dagen.

 Se mere om kuglernes virkning her  

 

Anbefales af fagpersonale

Protac SenSit® anvendes med gode resultater som redskab til sanseintegrationsbehandling i sanserum og klinikker. Stolen kan også anvendes som forberedelse til terapi og træningsforløb, så brugeren er afspændt, samlet og klar til træning. Kuglernes tryk og bevægelse dæmper desuden spasticitet og giver ro til krop og hjerne.  

Sensit top

Design og størrelser

Protac SenSit® er syet i et rengøringsvenligt materiale, som kan sprittes af. Kuglestolen har tre håndtag, hvilket gør det nemt at flytte den. Protac SenSit® findes i flere farver, stoftyper og to forskellige modeller.  

 

Kan kombineres med

Protac SenSit® kan med fordel kombineres med Protac SenSit® Puff, Protac GroundMe® og Protac KneedMe®, hvis der er behov for yderligere stimulation af muskel-led-sansen og berøringssansen. Kuglestolen kan med fordel kombineres med stativet Protac SenSit® Frame, som gør stolen nemmere at flytte og giver en mere opret siddestilling.



Tryk på enter for at søge