Protac MyFit®

Sansestimulerende kuglevest

Protac MyFit® er en sansestimulerende kuglevest, som giver en god omsluttende fornemmelse af kroppen. Kuglerne i vesten stimulerer muskel-led-sansen og berøringssansen gennem dybe, dynamiske tryk og giver en bedre kropsfornemmelse. Når man bevæger sig med vesten på, bevæger kuglerne sig også lidt, hvilket giver brugeren en øget kropsopfattelse. 
 
Protac MyFit® afhjælper motorisk og psykisk uro. De dybe tryk dæmper hjernens stressniveau og bidrager på den måde til en skærpet koncentrationen og øget indlæringsevnen. Vesten er velegnet til både børn og voksne, og gavner personer med angst, ADHD, autisme, demens, hjerneskade, psykiatriske og neurologiske lidelser. 

Kuglevesten kan hjælpe til at gennemføre dagligdagens gøremål som rengøring, indkøb, madlavning, skolearbejde og sociale arrangementer, da vesten kan bruges, mens man er fysisk aktiv.
 

Anbefales af fagpersonale

Terapeuter anvender Protac MyFit® som hjælpemiddel til sanseintegrationsbehandling, ADL-aktiviteter, motorisk og kognitiv træning. Kuglevesten kan desuden have en smertelindrende effekt.  

Kan kombineres med

Protac MyFit® kan med fordel kombineres med Protac GroundMe® og Protac Kuglepuden®, hvis der er behov for yderligere stimulation af muskel-led-sansen og berøringssansen.

Se mere om kuglernes virkning her

Design og størrelser

Protac MyFit® er syet i et sort elastisk stof, der sidder tæt ind til kroppen. Indersiden har kanaler med sansestimulerende kugler i, og ydersiden har et diskret og praktisk design med to lommer. 
 
MyFit
Vesten lukkes med en lynlås og har snører i siderne og bagtil, så den kan tilpasses brugeren.  For at give den optimale effekt er det er vigtigt, at vesten sidder korrekt og helt tæt på brugeren.

Hver størrelse er beskrevet med et brystmål, der spænder over et interval. Inden for det interval kan vesten justeres med snørerne, og dermed tilpasses den enkelte bruger.

For at finde den rigtige størrelse, skal brugeren måles, der hvor brugeren er størst. For nogle mennesker er det brystmålet, for andre er det mavemålet.

Vesten findes med små kugler på 2,5 cm, som giver en mild sansestimulation, og med større kugler på 3,8 cm, som giver en kraftigere sansestimulation. 

Alle kuglevestene findes i ni forskellige størrelser.

Tryk på enter for at søge