Sanserummet: pause fra dagens mange indtryk
Sanserum bruges til dæmpe arousal til borgere med sanseforstyrrelser og ses ofte på psykiatriske afdelinger, bosteder og i stigende grad også som pauserum på skoler og andre store offentlige institutioner og private virksomheder. Et sanserum skal være en pause fra dagens mange indtryk, en mental pause, en slags menneskelig oplader og en behagelig oplevelse, hvor brugeren f.eks. kan slappe af i en Protac SenSit®.Alle mennesker har behov for pauser, og det gælder i særlig grad for mennesker med en sanseforstyrrelse, da alle aktiviteter og handlinger indeholder sanseinput, som kan være svære at sortere i. Derfor er det vigtigt at tænke beroligende og let tilgængelige hjælpemidler, som er intuitive at anvende ind i indretningen af sanserummet. Hvis plads og tilgængelighed er en udfordring, kan det også være en god ide at integrere sansestimulerende produkter på værelser eller i fællesrum som sanseøer i stedet for sanserum.
Praksiserfaring med sanserum fra PCK
Vi har afholdt et webinar på Psykiatrisk Center København (PCK) med Nana Stengade Troelsgaard som er ledende terapeut, og Jens Grünberger-Lützen som er fysioterapeut på PCK. På webinaret fortalte de om, hvordan de i praksis arbejder med sanseintegration, hvordan de fokuserer på en tværfaglig indsats og om de overvejelser, der ligger bag indretningen af sanserum på det nye Bispebjerg. Du kan gense webinaret her på siden.Undervejs nævner Nana, hvordan de arbejder med action cards for at sikre en ensartet arbejdsgang i situationer med f.eks. selvskadende adfærd og påvirkede patienter. De har også udviklet et inspirationskatalog til brug af sanserum og et aktivitetskatalog til beroligende aktiviteter. Vi har fået lov til at dele det meget anvendelige materiale, og du kan finde det hele på linket herunder.
Download action cards og inspirationskataloger
Eksempel på sanserum på Psykiatrisk Center København