Protac Kugledynen®
Protac Kugledynen® er den originale sansestimulerende dyne med store kugler, som stimulerer muskel-led-sansen og berøringssansen gennem dybe og dynamiske tryk og giver en omsluttende fornemmelse af hele kroppen. Det kan afhjælpe angst og uro og hjælpe brugeren til nemmere at falde i søvn. Dynens søvnforbedrende effekt er dokumenteret gennem flere forskningsprojekter, hvor Protac Kugledynen® har afhjulpet søvnproblematikker og øget den daglige trivsel.Protac Kugledynen® er et handikapkompenserende hjælpemiddel, særligt udviklet til de brugere, der er nødt til at være i bevægelse for at skabe ro til sansesystemet. Det kan være personer med motorisk uro, ADHD, autisme, angst, psykiatriske lidelser, demens, udviklingshæmning og hjerneskade. Protac Kugledynen® indeholder specialfremstillede og luftfyldte kugler på 5 cm, som er afgørende for dynens vedvarende beroligende effekt. Desuden er alle dyner fra Protac CE-mærkede og registrerede i henhold til medicinsk udstyr kl. 1 hos Lægemiddelstyrelsen.
Se mere om kuglernes virkning her
Anbefales af fagpersonale
Protac Kugledynen® anvendes med gode resultater som redskab til sanseintegrationsbehandling og motorisk træning i sanserum og klinikker. Dynen kan også anvendes som forberedelse til terapi og træningsforløb, så borgeren er afspændt, samlet og klar til træning. Kuglernes tryk og bevægelse dæmper desuden spasticitet og giver ro.Design og størrelser
Protac Kugledynen® til voksne findes i fire forskellige modeller alt efter brugerens sansebehov. Alle dynerne på nær Protac Kugledynen® Classic kan vaskes i almindelig vaskemaskine.Dynerne findes i bomuld og Trevira. Medmindre der er krav om flammehæmmende materiale anbefales bomuld, da denne er mere blød og behagelig at have ind mod huden. Alle dyner fra Protac er certificeret iht. STANDARD 100 by OEKO-TEX® nr. 2076-310 DTI