CE-mærkningsprocessen forpligter producenten (Protac) til at overvåge produkter på markedet, for derigennem at holde sig opdateret om, hvorvidt produkterne lever op til forventningerne, og om der er ny forskning indenfor produktområdet. Inden produktet kommer på markedet, er producenten ansvarlig for udarbejdelse af en risikoanalyse, samt en biologisk og en klinisk evaluering.

Markedsovervågningen kan i løbet af produktets levetid give anledning til opdatering af risikoanalysen og den biologiske og den kliniske evaluering, og CE-mærkningen bliver derved en levende og fortløbende proces, som fortsætter i al den tid produktet er på markedet.



Tryk på enter for at søge