Beroligende hjælpemidler til sanserum

Sanserum – til målrettet regulering af arousal

Mennesker med en sanseforstyrrelse har ofte et øget behov for ro og pauser, fordi hverdagen i sig selv indeholder rigelige mængder af sanseinput. Et sanserum er en målrettet intervention, hvor hjernen får mulighed for at genetablere det optimale arousalniveau og mindske den mentale overbelastning.

I et sanserum kan arousalniveauet dæmpes eller vækkes alt efter borgerens behov for regulering. Sanserum indgår i dag i praksis på bl.a. psykiatriske afdelinger, bosteder og i skoler, hvor nogle elever har behov for strukturerede sansepauser.

Når borgeren eller eleven får en sansepause fra omgivelserne, falder stressniveauet i hjernen, kropsfornemmelsen styrkes og den generelle trivsel forbedres. Det sker særligt ved at brug Protacs hjælpemidler, fordi de dybe og dynamiske tryk fra kuglerne stimulerer den taktile og den proprioceptive sans, som virker beroligende på vores sansesystem.

Sansezoner – som alternativ til sanserum
Hvis de fysiske rammer ikke giver mulighed for et særligt indrettet sanserum, kan sansestimulerende hjælpemidler med fordel integreres i borgerens eget værelse eller i fællesarealer som sansezoner. Den løsning er også relevant for de borgere, som af forskellige årsager ikke har mulighed for eller overskud til at komme til sanserummet.

Sanserum – som altid fungerer
For at et sanserum skal fungere optimalt for både personale og borgere er at afgørende, at rummet indrettes med tilgængelige og intuitive hjælpemidler, som borgeren selv kan bruge, som man ikke kan anvende forkert, og som derfor også er nemt for alt personale til anvende. Der findes desværre mange eksempler på dyrt investerede sanserum, som indeholder udstyr der er gået i stykker pga. forkert anvendelse og manglende vedligehold.

Protacs hjælpemidler kan hverken anvendes forkert eller for længe, og kræver heller ikke tilslutning til strøm eller wi-fi. Derudover mærker borgeren meget hurtigt og instinktivt effekten af at sidde i f.eks. Protac SenSit® kuglestolen eller ligger under Protac Kugledynen® og derfor bliver det for mange borgere oplagt selv at søge tilbage til at få ro til krop og hjerne.

Vi har også mange eksempler på personale, som bruger sanserummene til at koble af efter en arbejdsdag, og derved oplever både bedre trivsel, mindre stress og en større arbejdsglæde. Læs mere om et projekt på bosteder i Aarhus kommune for både personale og borgere.

Faglig rådgivning om indretning af sanserum
Protacs terapeuter tilbyder rådgivning omkring indretning, valg og kombination af sansestimulerende hjælpemidler. Rådgivningen tager altid udgangspunkt i borgernes funktionsniveau, sanseprofil, mål for indsatsen samt de fysiske rammer, så sanserummet eller sansezonen bliver et nemt anvendeligt og effektivt værktøj i den daglige praksis.

Protac SenSit®

En sansestimulerende stol kugler i sæde, ryg og ”vinger” som omslutter brugeren, giver tryghed og ro til hele kroppen.

En sansestimulerende kuglestol

Protac® BallBase

En topmadras med sansestimulerende kugler, som anvendes på en seng. Topmadrassens kugler og deres varierende tryk giver kroppen et signal om at falde til ro og bidrager til en bedre kropsfornemmelse, tryghed og ro til både krop og sind. For personalet har topmadrassen også den fordel, at den kan berolige borgeren i forbindelse med f.eks. behandling, samtale eller massage.



Protac Kugledynen®

En sansestimulerende dyne med store kugler, som stimulerer muskel-led-sansen og den dybe følesans gennem dynamiske tryk. Dynen giver en omsluttende fornemmelse af hele kroppen, og afhjælper angst og uro.



Protac SensCircle®

En sansestimulerende multipude med kugler i, som både kan bruges til at sidde på og ligge i. Multipuden er fleksibel og formbar, og man kan pakke sig helt ind i den og afskærme sig fra omverdenen. Multipuden er et tryghedsskabende element til hvil og pauser og afhjælper både psykisk og motorisk uro.

Tryk på enter for at søge