VIDEOER
Anvendelsesmuligheder
Protac SenSit® samlevejledning
Produktpræsentation
CASES
63-årig kvinde med Huntington Chorea
Vores beboer med Huntington Chorea fortæller, at hun i flere år konstant har haft en indre uro. Rent sensorisk handler det om, at hendes muskelfibre konstant trækker sig sammen, samt at sygdommen også giver perceptionsforstyrrelser bl.a. interoceptivt. Det betyder, at hun konstant er på mærkerne og føler en anspændelse. Den motoriske uro har derfor en effekt på den psykiske uro. Vi erfarer, at hun føler tryghed, når hun føler, at hun bliver omkranset og bliver proprioceptivt stimuleret. Hun har derfor stor glæde af Protac SenSit® kuglestolen. Kvinden bruger stolen, hvis hun har brug for at trække sig, eller hvis hun skal sidde i en samtale. Kvinden er meget bevidst om, hvornår hun har brug for de stimuli, som stolen kan give hende. Endvidere sover hun med Protac Kugledynen® om natten. Hun forklarer, at det giver hende ro, og at hun slapper af herved, og at hun oplever en øget energikapacitet efter integreret sanseintegration i hendes hverdag, og en positiv øget affektiv tilstand.
68-årig dame med Alzheimer demens
Kvinden bor på et specialhjem for mennesker med demens. Hendes hverdag er præget af konstant motorisk uro og omkringvandren på gangene og derudover en del psykisk uro og en udbredt samlemani. Hun kan ikke finde ro til at koncentrere sig om enkelte sanseinput i aktiviteter som spisning og træning. I Protac SenSit® Straight kuglestolen er hun tryg ved at komme ned i siddende stilling, grundet højden og fastheden i kanten. Den oprette stilling gør, at hun har en følelse af sikkerhed og kontrol og kan slappe mere af og finde ro. Hun kan selv rejse og sætte sig i stolen. Efterfølgende kan hun finde ro, f.eks. til at spise uden at vandre. Stolen har rigtig god effekt på hendes motoriske og psykiske uro.
VASK OG VEDLIGEHOLD
Rengøring
Betrækket til Protac SenSit® Straight kan vaskes ved 60 grader. Interval og behov for vask af betrækket afhænger af anvendelse og brug. Ved vask og renholdelse af stol følges nedenstående anvisning.· Yderstoffet kan vaskes i en alm. vaskemaskine – min. 7 kg, med vaskemiddel uden blegemiddel - se i øvrigt vaskeanvisning i betrækket.
· Sædebetrækket med plastkugler og inkontinensbetrækket kan tages af og vaskes separat med vaskemiddel uden blegemiddel – se i øvrigt vaskeanvisning i betrækket.
· Alle inderposer med plastkugler kan vaskes i de medfølgende vaskeposer i alm. vaskemaskine min. 7 kg, med vaskemiddel uden blegemiddel - se i øvrigt vaskeanvisning i vingerne.
· Betrækket til rygpuden kan vaskes – se i øvrigt vaskeanvisning i rygpuden. Ved fjernelse af pletter, hvor der tænkes anvendt pletfjerningsmiddel, forsøg da først på et sted, som ikke er synligt (f.eks. stolens bund), for at se om stoffet vil tage skade, eller farve vil blive påvirket. Protac anbefaler ikke brug af pletfjerningsmidler.
· Alle inderposer med polystyrenkugler må ikke vaskes
Vedligehold
Kontroller stolen, hver gang den anvendes, for fejl og mangler. Gennemgå én gang årligt stolens syninger, lynlåse, stof, håndtag, kugler og generelle tilstand. Hvis man bliver opmærksom på fejl og mangler, skal Protac SenSit® Straight tages ud af brug, indtil fejlene er udbedret og sikkerheden genoprettet.Protac SenSit® Straight kan aftørres med en klud, hårdt opvredet i varmt sæbevand. Kan afsprittes.
MODELOVERSIGT
NAVN | VARENR. | HMI NR. | STOF |
Protac SenSit® Straight - Aquablå | 600-651-3820-30 | 84919 | Oxford 100% polyester (flammehæmmende) |
Protac SenSit® Straight - Limegrøn | 600-651-3820-40 | 84919 | Oxford 100% polyester (flammehæmmende) |
Protac SenSit® Straight - Støvet grøn | 600-651-3820-41 | 84919 | Oxford 100% polyester (flammehæmmende) |
Protac SenSit® Straight inkl. Protac SenSit® Puff - Aquablå | 600-661-3820-30 | 84919 | Oxford 100% polyester (flammehæmmende) |
Protac SenSit® Straight inkl. Protac SenSit® Puff - Limegrøn | 600-661-3820-40 | 84919 | Oxford 100% polyester (flammehæmmende) |
Protac SenSit® Straight inkl. Protac SenSit® Puff - Støvet grøn | 600-661-3820-41 | 84919 | Oxford 100% polyester (flammehæmmende) |