Tema-formiddag: Hvordan kan sanseintegration hjælpe urolige børn til bedre koncentration og øget trivsel?
Et dansk masterprojekt i ergoterapi viser, at hver femte elev i indskolingen lider af en sanseforstyrrelse. Mange børn kæmper dagligt med rastløshed, manglende koncentration, nedsat indlæring og vanskelighed med at indgå i sociale relationer i børnehaven eller skolen. Det er vigtigt at være bevidst om, at motorisk og psykisk uro ikke skyldes bevidst dårlig opførsel, men ofte er barnets strategi til at komme gennem dagen. Udover barnets egen trivsel påvirkes de andre børn, læringsmiljøet og personalets arbejdsmiljø selvsagt også af uro og forstyrrelser.
Med fokus på barnets sansebehov kan vi hjælpe sansesøgende børn til mere ro og bedre trivsel, og det fortæller ergoterapeut Britt Sampedro Pilegaard meget mere om på temadagen. Hun giver her en teoretisk forklaring, kommer med praktiske eksempler og gode forslag til løsningsmuligheder.
Temadagen foregår i Protacs showroom i Stilling ved
Skanderborg d. 30. april kl. 8.30-10.00.
Oplæg og eksempler er tilpasset personale som arbejder med børn i 3-10 årsalderen i både almene- og specialinstitutioner.
Det er gratis at være med, og Protac sørger for morgenkaffe, croissant og frugt.