Protac Granulatdynen/søvnforstyrrelser

Jeg er 46 år og har Parkinson. Jeg har haft det i 12 år og dårlig søvn er en stor del af sygdommen. Det er meget mere end at være langsom, rystende og træg i bevægeapparatet. Det er bl.a. 12 år med dårlig søvn! Jeg vil så gerne sove – bare en eneste nat uden at vågne. Det er drømmen! Parkinson skyldes mangel på signalstoffet dopamin. Dopamin-mangel medfører kuk i hele den kæde af signalstoffer i hjernen, der gør os til tænkende og indfølende væsener, og det der kendetegner os som mennesker. Et andet af de stoffer, der også er for lidt af i hjernen er melatonin, kroppens eget indsovningshormon. Det mangler jeg. Jeg kan godt falde i søvn, men vågner ofte efter få timer, og så er der ikke mere melatonin til at falde i søvn igen. Som parkinsonpatient drømmer man sjældent, søvnen er simpelthen ikke dyb nok eller lang nok i den dybe søvn. 

Jeg er også sygeplejerske og kender meget til vigtigheden af taktil stimulation. At kunne mærke sin krop og sin grænse med et fast tryk giver en enorm ro. Indre som ydre uro bliver reduceret voldsomt med Parkinson. Er trykket forkert er det kun irriterende og forstyrrer nervesystemet helt vildt. Jeg har haft flere forskellige dyner med minimal effekt – de har ikke sluttet sig tæt nok, været for varme, for tunge, for alt muligt og de har larmet. Seneste forsøg er Protac Kugledynen® Granulat og nu behøver jeg ikke lede længere, for der er bare dejligt under den. Jeg falder hurtigt i søvn og jeg drømmer. Det har jeg ikke gjort i årevis. Nu har jeg gjort det flere nætter i træk. Jeg vågner stadig om natten – men der er en helt anden ro i min krop. Den dyne har gjort den uopnåelige drøm mulig – jeg har sovet godt. Flere dage i træk. Pyt med at jeg vågner ind imellem – drømmene er kommet tilbage.

Tryk på enter for at søge