For nogle mennesker med angst ligger en del af forklaringen i en sanseforstyrrelse, og derfor kan sanseintegration og sansestimulerende hjælpemidler være en hjælp til at komme bedre igennem både dagens aktiviteter og nattens søvn. En sanseforstyrret hjerne har svært ved at organisere og regulere udefrakommende sanseinput og vil derfor ofte have fordel af at arbejde med sanseintegration.
Herunder ses en række cases med både børn og voksne med angstproblematikker af varierende grad, som er blevet hjulpet ved at anvende sansestimulerende hjælpemidler.
Læs cases relateret til angst herunder.
6-årig dreng med svær angst
Tobias har angst, en problematik som kom langsomt snigende og er taget til. Det har i hele hans barndom påvirket hans nattesøvn, og det gør bestemt ikke angstproblematikken bedre. Om aftenen kunne Tobias ikke finde ro, og havde svært ved at sove. Aftenritualet kunne sagtens tage 1,5 time, da han ikke kunne finde roen, og ikke kunne forene sig med at han skulle sove. Ydermere, så vågnede Tobias hver nat med mareridt og kom krybende ind i soveværelset for at ligge i midten. Det virkede til at hjælpe på uroen at ligge tæt, og vi konstaterede, at Tobias havde behov for at ligge helt tæt, så han kunne ”mærke os”. Det fik mig til at tænke på Protac Kugledynen®. Jeg kontaktede Protac og lejede en dyne. Fra første nat Tobias sov med den, blev vores aftenritualer og nætter helt anderledes. Pludselig faldt han i søvn på ca. 10 minutter, og han sov første nat med dynen fra kl. 20 til næste morgen.
Jeg må være ærlig og sige, at jeg tænkte, at det her var for godt til at være sandt og forventede at det var ”rent held”. Men siden han fik sin dyne, har Tobias fundet ro i sin egen seng. Aftenrutinerne er blevet meget nemmere, han falder i søvn af sig selv, og han sover hele natten. Dette resulterer i mere overskud om dagen, mindre angst og mere ’gå-på-mod’. Desværre skete der det, at Tobias skulle have gips på begge ben i 6 uger, og derfor i denne periode ikke kunne sove med sin dyne pga. ubehaget med 2 ben i gips. Her oplevede vi hurtigt igen den afbrudte søvn, problemerne med aftenrutinerne og derved flere angstanfald og problematikker dagen derpå. Da Tobias fik gipsen af og dynen tilbage, kom der igen ro på hans aftenrutiner, og hans søvn blev igen sammenhængende. Vi oplevede altså på tæt hold, hvilket tydeligt skift der skete, da dynen ikke blev brugt, og til den effekt den havde, da den blev taget i brug igen. Alt i alt kan vi konkludere, at brugen af Protac Kugledynen® giver Tobias mere overskud, mere ’gå-på-mod’ og mindre og færre angstanfald. Jeg kan klart anbefale andre at prøve Protac Kugledynen® til deres børn, hvis de står med børn i samme eller lignende situation.
Protac Kugledynen® hjælper med angst og uro – både nat og dag
Jeg har haft kugledynen i 2½ år og er meget glad for den. Jeg bruger den næsten hver nat. Hvis jeg vågner op om natten og er angst og urolig, tager jeg kugledynen over mig. Den hjælper mig til at falde til ro. Om dagen bruger jeg kugledynen, hvis jeg føler mig angst, så sidder jeg med den i en stol, eller lægger mig et kvarter eller en halv time og hører rolig musik. Så får jeg det fint igen
Brugere i Snoezel-hus
Ergoterapeut fortæller: "Jeg bruger Protac SenSit® stolen og lader borgeren kan synke godt ned i kuglerne og være godt pakket ind af vingerne. For det meste bruger jeg samtidig en video og noget roligt musik. Jeg oplever, at brugerne slapper helt af, og når de først har haft den fornemmelse, søger de den ofte, som det første, når de kommer igen. Den ene bruger stoppede den ellers normalt konstante talestrøm med det samme - det læser jeg som et tryghedstegn". Sommetider bruges stolen i kombination med Protac Kugledynen®. En anden kvinde med angst og hjerneskade skulle hjælpes til at finde ro, og Sensit-stolen var det eneste sted, hvor vi kunne få hende til at slappe af og faktisk komme i fysisk kontakt med sig selv, uden at hun hele tiden skulle fokusere på sin angst."
23-årig veteran med svær PTSD
Mange veteraner med PTSD beskriver, at angsten er blevet meget reduceret, og at de føler sig langt mere udhvilede ved at sove med Protac Kugledynen®. Når de har været nede i den dybe søvn om natten kan de langt bedre håndtere dagen og livet. I løbet af dagen har mange veteraner desuden haft god effekt af at bruge Protac MyFit® kuglevesten. Når angsten er kommet krybende eller drønende op ad dagen, er vesten blevet en stor hjælp til at finde ro. For dem, hvor alkohol og andet stimulerende før var midlet til at få ro på, oplever de nu, at vesten hjælper dem langt bedre.
Voksen bruger på aktivitetscenter
"Efter et voldsomt angstanfald blev jeg meget rastløs rundt og var bange for at falde. Kuglestolens ”hulefornemmelse” (Protac SenSit®) gjorde, at uroen i kroppen forsvandt lige så langsomt. Stolen gav også en behagelig varme. Efter 10-15 minutter var angstanfaldet på retur og efter en halv time i stolen, kunne jeg fungere i gruppen igen. Stolens vinger føles, som om de holder om en. Jeg synes den er god!"
Voksen mand med voldsom angst
Med Protac SensOn® kraven på skuldrene bemærker han, at den dæmper angsten for en stund. ”Det føles så rart”, siger han, når han får den på skuldrene.