Det kan være svært at vælge den rigtige dynemodel fra starten, fordi ikke alle er bevidste om deres sansebehov – nogle har brug for meget stimuli og andre har brug for mindre for at falde til ro. Vi vejleder ved at stille afklarende spørgsmål og på den måde finde frem til den rigtige model. Du kan også komme forbi vores showroom i Skanderborg for at prøve dynen inden køb.
Det er vigtigt at tænke på, at du ikke kan gøre noget forkert med Protac Kugledynen®. Nogle vil synes bedre om den end andre, men der kan ikke gøres noget forkert og den kan ikke bruges for længe.
Der er ingen øvre grænse, og muskel-led-sansen kan ikke overstimuleres - og derfor kan vores produkter ikke bruges hverken for længe eller for meget.